http://akira.ruc.dk/~lisbetht/index.html
Thorlacius, Lisbeth: "Æstetikkens rolle i webdesign". I: Nordicom Information. Årgang 27. Nummer 1. 2005. S. 3-15.
http://www.nordicom.gu.se/common/publ_pdf/168_003-016.pdf
Tuesday, April 10, 2007
Monday, April 9, 2007
Æstetik på nettet
Problemformulering og afgrænsning.
I Visuel kommunikation på websites 1) anfører forfatteren, ”…at det æstetiske aspekt er nok det mest forsømte område inden for udarbejdelse af kommunikationsprodukter…” Dette udsagn er gruppens afsæt til en nærmere analyse og vurdering af de elementer og virkemidler, der skaber den aesthetic2), der ubestridt indgår som et veldokumenteret element i videnskaben om kunstens væsen, overført til websidens moderne computermedierede og interaktive kommunikation.
Trods mediets særkende, udbredelse og sansemæssigt bredspektrede natur, må en meningsfuld analyse af websider tage sit udgangspunkt i de teorier og landvindinger, andre discipliner som f.eks. værkanalyse og billedanalyse naturligt bidrager med. Oven på den teoretiske base lejrer sig betydelige mængder af designforskrifter og erfaringslitteratur, der med et æstetisk sigte beskæftiger sig med den praktiske side af sagen.
En snæver fokusering på selve websiden/produktet løsrevet fra kommunikationssiden vil være en urimelig afgrænsning såvel ved en komplet analyse af webmediet som ved den mere snævre behandling af den æstetiske kvalitet og virkemidlerne, der er denne opgaves centrum. Derfor inddrages her navnlig mediets modtagersiden med henblik på at måle effekt og erfaring af den individuelle massekommunikations udformning.
Selv om mediets effekt er betinget af alle parametres samlede optimering og ikke alene den æstetiske vinkel vil vi søge at angribe analysen ceteris paribus og således kun periferisk berøre vigtige områder som anvendelighed og teknisk konstruktion…….
1) Thorlacius, L (2002):Visuel kommunikation på websites , Roskilde Universitetsforlag .
2) Gyldendals røde ordbøger, Fremmedord (1982) Æstetik def.: Den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer – læren om erkendelse ved hjælp af iagttagelse. I filosofisk sammenhæng var Tyskland i 1700-tallet (ny)æstetikkens vugge. En mere operationel definition i relation til gruppeopgaven kunne være: Æstetik i webkommunikation er at gøre det, som er påkrævet for at skabe og forstærke modtagernes nydelse og forståelse af kommunikatione/mediet. Problemet er imidlertid at også denne definition er afhængig af individuel fortolkning og anvendelse. Hvad der er påkrævet og hvad der er en nydelse vil naturligvis variere under hensyntagen til den herskende kultur og værdierne i samfundet samt modtagernes individuel overbevisning og normer – og ikke mindst vil påvirkning og reaktion være situationsbestemt.
I Visuel kommunikation på websites 1) anfører forfatteren, ”…at det æstetiske aspekt er nok det mest forsømte område inden for udarbejdelse af kommunikationsprodukter…” Dette udsagn er gruppens afsæt til en nærmere analyse og vurdering af de elementer og virkemidler, der skaber den aesthetic2), der ubestridt indgår som et veldokumenteret element i videnskaben om kunstens væsen, overført til websidens moderne computermedierede og interaktive kommunikation.
Trods mediets særkende, udbredelse og sansemæssigt bredspektrede natur, må en meningsfuld analyse af websider tage sit udgangspunkt i de teorier og landvindinger, andre discipliner som f.eks. værkanalyse og billedanalyse naturligt bidrager med. Oven på den teoretiske base lejrer sig betydelige mængder af designforskrifter og erfaringslitteratur, der med et æstetisk sigte beskæftiger sig med den praktiske side af sagen.
En snæver fokusering på selve websiden/produktet løsrevet fra kommunikationssiden vil være en urimelig afgrænsning såvel ved en komplet analyse af webmediet som ved den mere snævre behandling af den æstetiske kvalitet og virkemidlerne, der er denne opgaves centrum. Derfor inddrages her navnlig mediets modtagersiden med henblik på at måle effekt og erfaring af den individuelle massekommunikations udformning.
Selv om mediets effekt er betinget af alle parametres samlede optimering og ikke alene den æstetiske vinkel vil vi søge at angribe analysen ceteris paribus og således kun periferisk berøre vigtige områder som anvendelighed og teknisk konstruktion…….
1) Thorlacius, L (2002):Visuel kommunikation på websites , Roskilde Universitetsforlag .
2) Gyldendals røde ordbøger, Fremmedord (1982) Æstetik def.: Den videnskab, der behandler kunsten, dens væsen, dens forhold til virkeligheden, den kunstneriske skabelsesproces, kunstkriterier samt de kunstneriske genrer – læren om erkendelse ved hjælp af iagttagelse. I filosofisk sammenhæng var Tyskland i 1700-tallet (ny)æstetikkens vugge. En mere operationel definition i relation til gruppeopgaven kunne være: Æstetik i webkommunikation er at gøre det, som er påkrævet for at skabe og forstærke modtagernes nydelse og forståelse af kommunikatione/mediet. Problemet er imidlertid at også denne definition er afhængig af individuel fortolkning og anvendelse. Hvad der er påkrævet og hvad der er en nydelse vil naturligvis variere under hensyntagen til den herskende kultur og værdierne i samfundet samt modtagernes individuel overbevisning og normer – og ikke mindst vil påvirkning og reaktion være situationsbestemt.
Subscribe to:
Posts (Atom)