Webstetik
Virksomheders æstetiske kommunikation på webbet set i et genre og stilperspektiv.
Problemstilling
For de allerfleste virksomheder er det ikke spørgsmål om at anvende websites, men alene et spørgsmål om hvordan dette medie anvendes inden for virksomhedens kommunikation. Blandt virksomhedens handlingsparametre - konkurrencemidler virksomheden suverænt kan fastlægge - fremstår internet og dermed webkommunikation som en unik mulighed for - over for sin direkte markedsmæssige bearbejdning og kontakt med målgruppe og øvrige interessegrupper, virksomhedens kunder - at demonstrere og udbygge eller tydeliggøre virksomhedens identitet og image.
Optimering af teknisk konstruktion, brugerfunktionalitet og æstetik skal selvsagt gennemsyre alle de aktiviteter i kommunikationen, som virksomheden har indflydelse på, således at den derigennem kan fremstå med en klar og afstemt identitet. Webbet er, i kraft af mediets udbredelse, og de visuelle og interaktive karakteristika, ingen undtagelse.
Denne del af opgaven vil omfatte den del af kommunikationsmodellen, der omfatter ”afsendersiden” – den faktiske og implicite afsender omfattende afsenderes intentioner, den ekspressive samt den emotive funktion baseret på ”Model til analyse af visuel kommunikation” [1].
Den æstetiske vinkel sætter fokus på analysen af samspillet mellem det visuelle og det kommunikative, men er principielt frigjort fra det specifikke indholdsmæssige kommercielle budskab på websiten.
Æstetikken har sine virkemidler (parametre), der har karakter af ingredienser og indgår i en samlet komposition: websiten. Ensartet anvendelse af virkemidler og ligheder i designmæssig komposition danner mulighed for en kategorisering af web siders udformning i designmæssige stilarter og branchemæssige genrer. [2] Gennem valg eller ændring af stilistiske udtryk udstiller virksomheden sit selvvalgte image for målgruppens vurdering og reaktion. Stilen er den ramme, som indsnævrer eller udvider, forstærker eller svækker anvendelsen af de æstetiske virkemidler. Hertil kommer de æstetiske konventioner som webbet trods sit korte livsløb allerede er præget af.
Webdesign drejer sig om at skabe den fremstilling eller udtryksform, der er bedst egnet til at kommunikere en konkret information. De æstetiske virkemidler er med til at forstærke og forøge budskabet tyngde, men er også underlagt virkelighedens restriktive vilkår for løsning af det konkrete problem, budget, tidsplan og kvalitetskrav.
[1] Thorlacius, L, i Visuel komunikation på WWW. Digitale verdener, red. Engholm, I og Klastrup, L., Gyldendal (2004)
[2] Engholm, I,: WWW.DESIGNHISTORIE –WEBSITES UDVIKLING I ET GENRE- OG STILPERSPEKTIV
Mullet, Kevin, Darell Sano: Designing Visual Interfaces, Sun Microsystems, Inc. USA (1995).
Matt, Haig: Public Relations on the internet , E-pr Kogan Page Ltd., UK (2000).
Jacobsen, Glenn: Branding i nyt perspektiv, Handelshøjskolens Forlag, DK (1999).
David Siegel: Creating Killer web sites, Hayden Books, USA (1996).
Andersen, T.F., Lindstrøm, Martin: MÆRKEVARER PÅ INTERNETTET, Børsen, DK
Pipes Allan: FOUNDATIONS OF ART + DESIGN, Laurence King Publishing, UK (2003).
Spool, J.M. m.fl.: WEB SITE USABILITY, Morgan Kaufmann Publishers. USA (1999).
Güere, H.N.: WWW CORPORATE IDENTITY, E-Graph-x, E (?).
Douglas, Noel m.fl. (ed,): WEBSITES GRAPHICS NOW, Thames & Hudson, USA (1999).
Yasdani, M m.fl. (ed.): ICONIC COMMUNICATION, Intellect Books USA (2000).
Pettersson, R.: INFORMATION DESIGN, John Benjamins Publishing Co. USA (2002).
Cato, John.: USER-CENTERED WEB DESIGN, Addison-Wesley, USA (2001).
Cloninger, C.: FRESH STYLES FOR WEB DESIGNERS, New Riders, USA (2002).
Zeldman, J,: DESIGNING WITH WEB STANDARD, NewRiders, USA (2003).
Sunday, May 13, 2007
Æstetikkens inflydelse på brugeroplevelsen - udkast/stikord
Hvilken indflydelse har æstetikken ?
Hvad er det?
Hvordan man måle den ?
Thorlacius[4] beskriver 2 æstetiske funktioner der mere eller mindre tydeligt/bevidst kommunikeres via grafiskevirkemidler samt symboler,kompositioner, illustrationer, lyd, lysintensitet, bevægelser og disses sammenspil.
Vi kan have en fælles oplevelse af de æstetiske funktioner der er i et website – men vi kan ikke indbygge æstetiske funktioner som vil blive oplevet fælles af alle mennesker. Mennesker er forskellige, men en gruppe af mennesker kan have en fælles oplevelse af de æstetiske funktioner. Hermed kan de bruges i planlægningen af kommunikationen på websitet.
Visceral -ubevidste ,nu følelse , apperance – noget er biologisk og ”ens for alle”
Behavioral -the pleasure and effectiveness of use- funkionen
Reflective -self-image, personal satisfaction, memories – meningen med produktet , beskeden, kultur[5]
- er det stadig relevant at have denne ”konflikt”
[2] A. jørgensen ”fra beregnig til æstetik”
[3] interview
[4] Visuel komm kap 5
[5] Norman – emotional design
Metode :
(Interview og test)
5 personer
den umiddelbare reakton – ikke lang tid , løse opgaver samt spørgsmål
Sites forslag :
http://www.bang-olufsen.com/page.asp?bhcp=1
sammenholde med andre resultater
Litteratur:
Breindahl, C. (2006) Analyse af websider , analyse af billedmedier, Forlaget samfundslitteratur
Engholm,I. (2004) Webgenrer og stilarter, digitale verdener( pp 57-77), Gyldendal
Favrholdt, D. (2002) Æstetik og filosofi- seks essays, Høst
Gaskell, G. (2000),Individual and group interviewing, Qualitative researching with text, image and sound(pp 38-56), Sage publication
Heie,N.(1999) at tale til øjet, Grafisk litteratur
Jørgensen, A.H. (2004) fra beregning til æstetik , Digitale verdener (pp19-40), Gyldendal
Lidwell, W .. (2003) Universal principles of design,Rockport
Norman,D. A.(2004), Emotional design why we love or hate everyday things, Basic books
Thorlacius, L. (2002 Visuel Kommunikation på websites, Roskilde Universitetsforlag
Thorlacius,L. (2004) Visuel kommunikation på www, digitale verdener (pp 79-100), Gyldendal
Interview
Anker H Jørgensen, ITU 9/5 2007
http://www.nordicom.gu.se/common/publ_pdf/168_003-016.pdf
Thorlacius, Lisbeth: "Æstetikkens rolle i webdesign". I: Nordicom Information. Årgang 27. Nummer 1. 2005. S. 3-15.
Et stærkt webdesign appellerer til flere sanser
Sensory Branding kan også anvendes som metode på internettet
Af Inge Meincke Jørgensen, multimediedesigner
28. september 2006
http://design.emu.dk/artik/04/49-aestetik.html
Æstetik virker!
Hvorfor usability kan lære af kunst.
Af Michael Hammel, webdesigner, kunsthistoriker og ekstern lektor i webdesign ved IT-Universitetet i København
6. december 2004
Mangler
Tractinsky’s test resultater
Wednesday, May 9, 2007
Hvordan kan man vurdere det æstetiske udtryk
”Smag og behag kan som bekendt ikke diskuteres”. Dette bon-mot blev med drilsk vid fremført af Simon Spies. Der ligger i dette udsagn den indsigt, at personlige præferencer er en privat sag, som ikke lader sig afgøre med argumenter eller flertalsafgørelser; det bliver til syvende og sidst et individuelt anliggende. Dette perspektiv gør det imidlertid umuligt at skelne mellem godt og dårligt – ethvert udtryk kan være lige så godt som et andet, når blot der er en der synes om det, kan det hævdes som lige så godt og værdifuldt som et andet. Det bliver således umuligt at afgøre om noget er godt eller dårligt i nogen objektiv forstand og ikke mindre vigtigt det bliver umuligt at have fælles erfaringer om forhandlinger om hvad der er kvalitet.
Der er ikke desto mindre en række sammenhænge hvor det er hensigtsmæssigt og ønskeligt at kunne vurdere, hvad der er godt og dårligt. F.eks. når det drejer sig om kunst og design. Når det drejer sig om æstetiske udtryk, har det vist sig at være særdeles vanskeligt at indkredse, hvad det er der gør et værk godt. Det skyldes bl.a. at kunst og andre æstetiske udtryk vurderes ud fra deres virkning eller m.a.o. kvaliteten af den oplevelse de vækker hos beskueren. Disse oplevelser er i vid udstrækning umulige at kommunikere verbalt diskursivt og de er derfor som meget flygtige. For at udtrykke dette har man benævnt dem ”je ne sais qois”[1] og ”det uudsigelige”. Det er måske nok muligt at sige noget om, hvor rød en postkasse er, man kan måske endda måle svingningerne af det lys som den reflekterer, men det er umuligt at sige noget præcist om den karakter af rødhed som vi oplever når vi ser den. Det at den æstetiske oplevelse ikke kan defineres, har betydet, at man har udgrænset det æstetiske som noget, der ikke kan tales om, og som det derfor ikke er meningsfuldt at beskæftige sig med [2]. Vi mener, at disse holdninger også har haft indflydelse på den diskussion om funktionalitet og æstetik inden for webdesign, som har floreret det sidste tiår.
For at afklare et sagligt grundlag, hvorpå man kan vurdere æstetiske udtryk er det nødvendigt at skelne mellem smag og kvalitet.[3] Smag er netop de private personlige præferencer som Spies henholdt sig til. Disse er og bør i et frit samfund være et suverænt privat anliggende.
Når det drejer sig om spørgsmålet om kvalitet, kommer man derimod ikke uden om at diskutere og argumentere for hvilke kriterier, der skal ligge til grund for et sådan kvalitetsbegreb. Det er netop dette anliggende som David Favrholdt er ude i i bogen ”Æstetik og filosofi – Seks essays”. Han foreslår en parameterteori til vurdering af kunstværker. Det der gør hans teori interessant i denne sammenhæng er, at han angiver en metode til at opstiller en række parametre, hvor ud fra man kan vurdere æstetiske udtryk. Hans teori er tænkt i forbindelse med kunst og hans parametre kan ikke direkte overføres til vurdering af andre æstetiske produkter, men han peger selv på muligheden for at anvende metoden på andre områder.[4]
Favrholdts 8 parametre
• Integration – hænger det sammen som værk/udtryk
• Kompleksitet – har det dybde og flertydighed
• Teknik – er det dygtigt lavet – tjener udførelsen værket (sammenhæng ml. indhold og form)
• Æstetiske kvaliteter – virker det gennem sanserne
• Personpræg – er udtrykket personligt og originalt
• Gentagelighed
• Emotionel appel – sætter det følelser i gang.
• Det uudsigelige budskab
[1] = jeg ved ikke hvad - ”Og det karakteristiske ved dette ”delikate” er at det er udefinerbart; det delikate, som altså er det egentligt karakteristiske for den kunstneriske præstation, undslipper nærmer forklaring og præcisering. I en vis forstand er det altså noget vi ikke rigtig ved hvad er … (Kjørup s. 18)
[2] Problemet var bare at det kunstneriske fænomens udefinerbare karakter, det at her var noget der kun kunne peges på og opleves, men ikke nærmere bestemmes, havde som konsekvens at det måtte opfattes som nærmest værdiløst … (Kjørup s.18)
[3] Jf. Favrholdt s. 50
[4] Favrholdt s. 56
forsøg på en brugbar definition
Som grundlag for en analyse af websites har vi fundet det hensigtsmæssigt at betragte æstetik i en kommunikationssammenhæng. Vi gør det med inspiration fra hhv. Lisbeth Thorlacius, der opstiller sin egen kommunikationsmodel for websites og fra Ole Thyssen der taler om formgivning som kommunikation.
Med baggrund i vores undersøgelser af æstetikbegrebet set i et filosofisk perspektiv ud fra Baumgartens oprindelige begreb og Thyssens nutidige refleksioner har vi uddraget følgende væsentlige karakteristika ved det æstetiske:
Det æstetiske er en iboende side af al kommunikation knyttet til mediets fysiske og sanselige karakter, men det er ikke nødvendigvis knyttet til en kommunikativ intention og et begrebsligt indhold[1].
Det æstetiske ”taler” til og gennem sanserne, det forklarer ikke, udsiger ikke, men viser. Dets særlige udtryk er form og modus[2]. Det stemmer modtageren på en særlig måde i forhold til det kommunikerede.
Dets kendetegn og virkemidler er: det sansede, det billedlige og semiotisk refererende, det sammenstillende og det mangetydige
I vores forståelse handler æstetik ikke om noget er smukt eller hæsligt om nydelse eller ubehag, men om graden og karakteren af appel. Det er ikke et spørgsmål om smag og præference, men et spørgsmål om nogle særlige virkemidler og kvaliteter.
[1] Thyssen: formgivning som kommunikation
[2] Wikipedia: In linguistics, many grammars have the concept of grammatical mood (or mode), which describes the relationship of a verb with reality and intent.
filosofisk æstetik - inledende afgrænsning
Æstetik
Vi søger en definition der er anvendelig for en analyse og vurdering af det visuelle udtryk i websites. Den skal kunne bruges som grundlag for en deskriptiv analyse og for at opstille nogle parametre for vurdering af websider/sites æstetiske kvalitet.
I vores forsøg på at udlede en anvendelig definition af begrebet tager vi udgangspunkt i tre artikler fra bogen Æstetisk Erfaring[1] af hhv. Søren Kjørup[2], Ole Thyssen og David Favrholdt.
Begrebet æstetik tilskrives filosoffen Baumgarten, der lancerer begrebet i sin afhandling om digtet.
For at forstå begrebet er man nødt til at forstå den erkendelsesteoretiske baggrund som det er tænkt ind i. Kjørup forklarer det ud fra Leibniz begreber om erkendelse (Kjørup 19-20). Leibniz arbejder med en rangordning af fem kategorier af begreber og dertil hørende erkendelse,
1. Dunkle begreber(uklare, vag fornemmelse, antydning)
2. Klare begreber (skelne, genkende),
3. Tydelige begreber (bevidsthed om kriterier for skelnen og evne til at påvise dem),
4. Fuldstændige begreber opnås gennem
a. symbolsk erkendelse ”opregning af kendetegn ved hjælp at sproget, brug af begreber osv.” (Kjørup s. 20)
b. ”Den anskuende erkendelse, hvor erkendelsens genstand gribes umiddelbart, helhed og detaljer under ét.” (ibid.) den højeste form. En slags umiddelbar begribelse, der når frem til samme erkendelse som ved hjælp af symbolsk erkendelse.
Den første er den mindst fuldkomne og laveste og den fjerde er den mest fuldkomne og højeste. Erkendelse og oplysning sker ifølge Leibniz ved at bevæge sig fra de lave begreber til de høje. Man må forstå ham sådan at de højere former for erkendelse hviler på de lavere[3].
Baumgarten definerer digtet som ”den fuldkomne sensitive tale”. Det betyder, at digtet er ”den form for tekst der bedst muligt udnytter dunkle og (især) klare forestillinger …” (Kjørup s. 23)
Det særligt poetiske bliver så (Kjørup s. 23):
· Brede skildringer af enkeltting med mange sideordnede kendetegn
· Konkrete eksempler
· Sammenligninger, troper (billedlige udtryk), metafor, synedoke (del/helhed=indeks)
· ”… skildringer der nok til en vis grad fremkalder ”forundring”, men som dog først og fremmest fremstår som ”livagtige” efterligninger af naturen …”
Dvs. mangfoldig og nuanceret beskrivelse, henvisninger til konkrete sansede oplevelser, billeder og tegn,
Det afgørende nye som Baumgarten gør, er at tildele disse sensitive forestillinger en positiv værdi og anerkende deres særlige erkendelses karakter. Han åbner dermed for en forståelse der giver mulighed for to sideordnede og væsensforskellige erkendeevner, der begge tager udgangspunkt i den dunkle erkendelse: den sensitive og den analytiske.
Hvor den analytiske erkendelse arbejder mod større og større intensiv begrebslig klarhed (konvergens), så går den sensitive erkendelse mod en stadig mere ekstensiv konkret klarhed via en målrettet ophobning af sideordnede bestemmelser (divergens) (Kjørup s. 24).
Det særligt karakteristiske ved det æstetiske bliver således en erkendelse ved en målrettet udfoldelse af et emne i det konkrete og sansede.
På baggrund af disse overvejelser kan vi så opstille nogle karakteristika ved Baumgartens sensitive erkendelse:
- Det sansede – anvendelse af virkemidler der i sig selv er sanselige eller som referer til sansning
- Det billedlige refererende – anvendelsen af billeder og tegn (semiotiske virkemidler)
- Det sammenstillende (inferens) - anvendelse af sammenligninger og ophobning af kendetegn
- Det mangetydige – anvendelse af dunkle og klare begreber, billeder, sammenligninger og ophobning af kendetegn
Hvilket betyder at det æstetiske udfolder en konkret og eller billedligt sanset mangfoldig forståelse.
[1] Thyssen, Ole (Red.) Æstetisk Erfaring – tradition, teori, aktualitet.
[2] Kjørup, Søren, Teorien om den fornemmende erkendelse, Om hvordan æstetikbegrebet blev til
[3] Kjørup s. 19: ”Men disse vage fornemmelser er netop vigtige, dels fordi de danner udgangspunkt for analyserne frem mod klare og tydelige begreber, og dels fordi det er her dette ”jeg ved ej hvad” befinder sig.” Citatet refererer til Descartes oprindelige skelnen mellem klare og tydelige begreber, som Leibniz bygger videre på, men vi forstår Kjørup således, at det også gælder for Leibniz begreber.
mediets kendetegn
Et website er karakteriseret ved [1]
- Det er et vindue hvor brugeren indhenter information , ser og oplever samt et redskab som brugeren interagerer med.
- Det er multimedialt – der findes tekst, billeder, lyd, video, animation
- Det består ef en aller flere sider, hvor der ikke er noget styret forløb – der er en start side men herefter er det brugeren der alt andet lige styrer navigationen mellem siderne og dermed forløbet fra start til slut
- Der er ikke noget materiale – det et skabt af kode der oversættes og fortolkes af en browser, og vises for brugeren på dennes skæm.
- Det findes på en eller flere servere og overføres til brugerens maskine på dennes request via protokoller : http, tcp/ip , ftp o.a .
- Indholdet på websitet er statisk eller dynamisk genereret og under stadig udvikling
- Udtykket og oplevelsen er således betinget af brugerens skærmopløsning, browserversion, internetforbindelse samt dennes person, brug og opfattelse.
- Websitet stilles til rådighed for brugeren – denne bestemmer en evt. brug
[1] Digitale verdener 2004 – ”webgenrer og stilarter” – om at analysere og katagorisere websites , Ida Engholm
Den æstetiske funktion[1]
- et overordnet begreb til at betegne det æstetiske udtryk indenfor alle medieformer.
Hvad er det:
Den æstetiske funktion opdeles i 2 æstetiske funktioner: den formale funktion og den uundsigelige funktion. Den formale funktion er det, der kan klassificeres og beskrives og den uundsigelige, det der ikke kan klassificeres og beskrives, men som er tilstede i indholdet og udtrykket.
De æstetiske funktioner er i værket og er værkets kvaliteter.
”Den formale funktion er det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige og som kan klassificeres. Den uundseelige er det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske oplevelse, der primært tager udgangspunkt i det, der opleves gennem sanserne og følelserne og som ikke kan klassificeres.”
Hvad betyder det?
Vi kan klassificere, beskrive en æstetisk oplevelse vi har i forbindelse med et website eller et værk, men vi kan ikke forklare selve den sansemæssige og følelsesmæssige oplevelse. Vi kan beskrive farver, form størrelse etc. men ikke hvordan det opleves og sanses da dette er afhængig af individuelle oplevelseskvaliteter.Det betyder dog ikke, at vi ikke kan have en fælles oplevelse af et website eller værk, selvom vi alt andet lige oplever det fælles forskelligt.
De æstetiske funktioner kan analyseres direkte ud af websitets indhold og udtryk
Hvordan kommer den til udtryk ?
Grafiske virkemidler i form af farver, typografier samt symboler, kompositioner, illustrationer, lyd , lysintensitet, bevægelser - hvordan spiller de visuelle komponenter sammen.
”Analysen af de æstetiske udtryk betår i af se på det visuelle udtryk for dets egen skyld”
Hvad kan den bruges til
Vi kan have en fælles oplevelse af de æstetiske funktioner der er i et website – men vi kan ikke indbygge æstetiske funktioner som vil blive oplevet fælles af alle mennesker. Mennesker er forskellige, men en gruppe af mennesker kan have en fælles oplevelse af de æstetiske funktioner. Hermed kan de bruges i planlægningen af kommunikationen på websitet.
Påstanden er at [2]
- .Æstetikken skal understøtte de indholdsmæssige ogfunktionelle aspekter. Mere brugervenlige websites er netop brugervenlige, fordi de indeholder æstetiske virkemidler, der understøtter navigations- og interaktionsfunktionerne.
- Æstetikken skal tilpasses den websitegenre, som vi opererer inden for. Vi forventer fx, at et website inden for underholdningsgenren indeholder en passende mængde æstetiske oplevelser, hvorimod vores forventninger til et websiteinden for informationssøgnings-genren primært er, at vi kan få de ønskede informationer så effektivt som muligt og gerne, uden at det akkompagneres af for mange æstetiske oplevelser.
- Æstetikken skal tilpasses målgruppen. Et underholdnings-site med henblik på en ung målgruppe skal udarbejdes inden for en anden smag end fx et underholdnings-site til folk i pensionsalderen.
- Æstetikken spiller en afgørende rolle, faktisk på alle websites, når det drejer sig om afsenders profil, og det deraf affødte image af organisationen. Alle websites har i et eller andet omfang en afsender, og alle de sproglige, funktionelle og æstetiske virkemidler, som er inkorporeret i websites, kommunikerer noget om afsenderen. Der er tale om visuel kommunikation i samme øjeblik, der skrives et bogstav, vælges en farve, og opsættes en tekst på skærmen, og dette visuelle udtryk, uanset om det er gennemtænkt eller ej, indikerer noget om afsenderen.
Cloninger: Fresh Syles for WEB designers
FRESH STYLES FOR WEB DESIGNERS: Eye candy from the underground.
By CURT CLONINGER, (2002) New Riders Publishing. Udgivet in serie GRAPHIC CLASSICS fra New Riders forlaget.
Der er tale om erfaringslitteratur, hvor bestående kommercielle web sider, klassificeres i kategorier, jf. nedenfor, og hvor udgangspunkt og analyse er disse hjemmesiders egne særkende og virkemidler. Fremstillingen er ikke belastet med et teoretisk udgangspunkt i en ”klassisk” fortolkning af billedanalyse m.v. Det er en bog for praktikere efter ”hvordan”-metoden, hvor læserne inspireres gennem belysning af en række eksempler og teknikker.
Forfatteren er web designer eller – kunstner og ikke mindst tekstforfatter, hvilket klart kommer til udtryk gennem en meget frisk og fantasifuld sprogbrug.
Det er forfatterens tese, at en af udfordringerne i forbindelse med designing af web siderne er, at mange ønsker og forventer, at en web side skal være som et print, hvilket ikke er det rigtige udgangspunkt, eftersom web er det unikke kommunikations medium med sine egne iboende karakteristika. I bund og grund er det grafiske design på kommercielle webs triste og uengagerende af tre hovedårsager:
1. Der lægges for stor vægt på usability. Selv den perfekte usability vil ikke komme til sin ret, ifald siderne mangler en passende elegant design-stil.
2. ”One Size Fits All” – dere plankes (efterlignes) alt for meget – når en (type) bliver populær, kan den vel også bruges af andre? – hvilket er forkert.
3. For mange sider ligner tryksager, fordi virksomhederne er tryksags-fikserede.
Den store ensartethed og den manglende lidenskab i udformningen af siderne skal bekæmpes. Der skal appelleres til følelserne. Web er ikke en database – det er et kommunikationsmedium, og det er det, som forfatteren ønsker at demonstrere gennem lanceringen af eksempler på forskellige typer styles, der kan være til inspiration og være med til at bryde den monotoni, som i øvrigt teknisk velfungerende sider ofte er præget af.
Forfatteren opdeler web siderne i 10 kategorier/styles (her nævnes blot nogle):
Gothic organic style; Grid based icon style; Mondrian poster style; Pixelated punk rock style; Supertiny simcity style: htminimalism style etc.
Hver stil med 1) indledende karakteristika, 2) case studies (8-10 stk.) og 3) beskrivelse af den teknik, der er anvendt. Endvidere i nogle tilfælde typiske og potentielle anvendelsesmuligheder for de enkelte styles.
Beskrivelse af udvalgte styles:
Style
Kendetegn
Bemærkninger/Anvendelse
Gothic organic style
Organic shapes som byggesten (ikke geometrisk). Real world/life textures, shapes and images.
Sense engaging.
Branding or product enhancing, branding projects./Sports-, Tour-, Cruise sites = ”You are there”.
Entire screen.
Bred anvendelse.
Grid based icon style
Sammeblanding af Bauhaus design og samtidig optaget af kort og grafer. Afprøve grænser. Creative splash! Architectural blueprint og abstrakte geometriske figurer.
På grund af techno-blueprint veelgnet til produkter dere er ”engineered”: biler, cykler, sko, tøj etc.
Fx: Nike
Paper bag style
Tegneserieagtig, playful sloopy design. Loose ”anti-design”. Tilføjelse af personlighed og brud på monotonien uden at ofre usability. Rødder til 18-hundrede tallets print.
Sider til børn (Cartoon Network). Comunity Sites. Vintage produkter.
Fx: Levi’s Vintage
Mondrian poster style
Bold blocks of color to delineate sections. Elegant og klassisk look. Full screen designers: Fill it up – ikke med detaljer, men med farver. Ikke egnet til for megen tekst eller hierarki. Æstetisk minimalistisk på en ”storslået” måde.
Museer, arkitektvirksomheder, online fashion catalogs, Top restauranter, ressort, night clubs.
Moderne og smart ligeledes prestige automotive branding.
Fx: Bauhaus museet
Htminimalism style
Barn af HTML puristerne – usablity fans. Beaty from codes!
No nonsens. Effective communications clear and uncluttered. Large areaa of plain text
Nem læsning og hurtig download.
Kan anvendes bredt og kombineres med andre styles. Signalerer ”we mean business”.
E-commerce, dagblade, trade publications, instruktionssider og katalogsider med en stor databaseindhold.
Fx: Jakob Nielsen.
Det bemærkelsesværdige ved bogen er opdelingen i de nævnte kategorier eller styles (stilarter). En forsigtig fortolkning kunne måske lede til en introduktion af genre-begrebet på tværs af (forretningsmæssige) brancher, hvor det er designmæssige udformning, der rubricerer stilen. Man kan med føje diskutere, hvor mange stilarter, det er relevant at at operere med, og hvor fintmasket inddelingen bør foretages, hvilket må være situationsbestemt. Om end man kan præcis kan definere, hvilke af de nævnte styles, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte virksomheds markedsføring via web, kan man måske nemmere identificere hvilke styles, der ikke umiddelbart forekommer hensigtsmæssig. På denne måde vil udfaldsrummet for anvendelige styles til resp. opgave blive indsnævret. Mode, trend og ønsket om et stærk differentieret design i forhold til mulige konkurrenter (eller for at undgå plagiering) kan tvinge en aktør til at gå mod strømmen og dermed anvende en style-kombination, der er ganske forskellig fra det typiske og det forventelige.
Det er forfatterens mening, at sites skal være både useful i den tekniske dimension og smukke. Der må være tale om en syntese, ikke et enten - eller.
By CURT CLONINGER, (2002) New Riders Publishing. Udgivet in serie GRAPHIC CLASSICS fra New Riders forlaget.
Der er tale om erfaringslitteratur, hvor bestående kommercielle web sider, klassificeres i kategorier, jf. nedenfor, og hvor udgangspunkt og analyse er disse hjemmesiders egne særkende og virkemidler. Fremstillingen er ikke belastet med et teoretisk udgangspunkt i en ”klassisk” fortolkning af billedanalyse m.v. Det er en bog for praktikere efter ”hvordan”-metoden, hvor læserne inspireres gennem belysning af en række eksempler og teknikker.
Forfatteren er web designer eller – kunstner og ikke mindst tekstforfatter, hvilket klart kommer til udtryk gennem en meget frisk og fantasifuld sprogbrug.
Det er forfatterens tese, at en af udfordringerne i forbindelse med designing af web siderne er, at mange ønsker og forventer, at en web side skal være som et print, hvilket ikke er det rigtige udgangspunkt, eftersom web er det unikke kommunikations medium med sine egne iboende karakteristika. I bund og grund er det grafiske design på kommercielle webs triste og uengagerende af tre hovedårsager:
1. Der lægges for stor vægt på usability. Selv den perfekte usability vil ikke komme til sin ret, ifald siderne mangler en passende elegant design-stil.
2. ”One Size Fits All” – dere plankes (efterlignes) alt for meget – når en (type) bliver populær, kan den vel også bruges af andre? – hvilket er forkert.
3. For mange sider ligner tryksager, fordi virksomhederne er tryksags-fikserede.
Den store ensartethed og den manglende lidenskab i udformningen af siderne skal bekæmpes. Der skal appelleres til følelserne. Web er ikke en database – det er et kommunikationsmedium, og det er det, som forfatteren ønsker at demonstrere gennem lanceringen af eksempler på forskellige typer styles, der kan være til inspiration og være med til at bryde den monotoni, som i øvrigt teknisk velfungerende sider ofte er præget af.
Forfatteren opdeler web siderne i 10 kategorier/styles (her nævnes blot nogle):
Gothic organic style; Grid based icon style; Mondrian poster style; Pixelated punk rock style; Supertiny simcity style: htminimalism style etc.
Hver stil med 1) indledende karakteristika, 2) case studies (8-10 stk.) og 3) beskrivelse af den teknik, der er anvendt. Endvidere i nogle tilfælde typiske og potentielle anvendelsesmuligheder for de enkelte styles.
Beskrivelse af udvalgte styles:
Style
Kendetegn
Bemærkninger/Anvendelse
Gothic organic style
Organic shapes som byggesten (ikke geometrisk). Real world/life textures, shapes and images.
Sense engaging.
Branding or product enhancing, branding projects./Sports-, Tour-, Cruise sites = ”You are there”.
Entire screen.
Bred anvendelse.
Grid based icon style
Sammeblanding af Bauhaus design og samtidig optaget af kort og grafer. Afprøve grænser. Creative splash! Architectural blueprint og abstrakte geometriske figurer.
På grund af techno-blueprint veelgnet til produkter dere er ”engineered”: biler, cykler, sko, tøj etc.
Fx: Nike
Paper bag style
Tegneserieagtig, playful sloopy design. Loose ”anti-design”. Tilføjelse af personlighed og brud på monotonien uden at ofre usability. Rødder til 18-hundrede tallets print.
Sider til børn (Cartoon Network). Comunity Sites. Vintage produkter.
Fx: Levi’s Vintage
Mondrian poster style
Bold blocks of color to delineate sections. Elegant og klassisk look. Full screen designers: Fill it up – ikke med detaljer, men med farver. Ikke egnet til for megen tekst eller hierarki. Æstetisk minimalistisk på en ”storslået” måde.
Museer, arkitektvirksomheder, online fashion catalogs, Top restauranter, ressort, night clubs.
Moderne og smart ligeledes prestige automotive branding.
Fx: Bauhaus museet
Htminimalism style
Barn af HTML puristerne – usablity fans. Beaty from codes!
No nonsens. Effective communications clear and uncluttered. Large areaa of plain text
Nem læsning og hurtig download.
Kan anvendes bredt og kombineres med andre styles. Signalerer ”we mean business”.
E-commerce, dagblade, trade publications, instruktionssider og katalogsider med en stor databaseindhold.
Fx: Jakob Nielsen.
Det bemærkelsesværdige ved bogen er opdelingen i de nævnte kategorier eller styles (stilarter). En forsigtig fortolkning kunne måske lede til en introduktion af genre-begrebet på tværs af (forretningsmæssige) brancher, hvor det er designmæssige udformning, der rubricerer stilen. Man kan med føje diskutere, hvor mange stilarter, det er relevant at at operere med, og hvor fintmasket inddelingen bør foretages, hvilket må være situationsbestemt. Om end man kan præcis kan definere, hvilke af de nævnte styles, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte virksomheds markedsføring via web, kan man måske nemmere identificere hvilke styles, der ikke umiddelbart forekommer hensigtsmæssig. På denne måde vil udfaldsrummet for anvendelige styles til resp. opgave blive indsnævret. Mode, trend og ønsket om et stærk differentieret design i forhold til mulige konkurrenter (eller for at undgå plagiering) kan tvinge en aktør til at gå mod strømmen og dermed anvende en style-kombination, der er ganske forskellig fra det typiske og det forventelige.
Det er forfatterens mening, at sites skal være både useful i den tekniske dimension og smukke. Der må være tale om en syntese, ikke et enten - eller.
Disposition 9. maj
Indledning
Ææstetik - vores definition/operationel karakteristik
Problemformuleringer:
- motivation
- problemafgrænsning
Ææstetik - vores definition/operationel karakteristik
- Parameterteori - Favrholdt
- æstetisk kommunikation - Thorlacius
Problemformuleringer:
- Afsenderperspektiv - Virksomheders æstetiske kommunikation på webbet set i et genre og stilperspektiv
- Meddelesen/mediet - Visuel æstetisk kommunikation på nettet - vurdering af ætstetisk udtryk og kvalitet
- Modtager perspektiv - Æstetikkens inflydelse på brugeroplevelsen
Subscribe to:
Posts (Atom)