Cloninger: Fresh Syles for WEB designers

FRESH STYLES FOR WEB DESIGNERS: Eye candy from the underground.
By CURT CLONINGER, (2002) New Riders Publishing. Udgivet in serie GRAPHIC CLASSICS fra New Riders forlaget.

Der er tale om erfaringslitteratur, hvor bestående kommercielle web sider, klassificeres i kategorier, jf. nedenfor, og hvor udgangspunkt og analyse er disse hjemmesiders egne særkende og virkemidler. Fremstillingen er ikke belastet med et teoretisk udgangspunkt i en ”klassisk” fortolkning af billedanalyse m.v. Det er en bog for praktikere efter ”hvordan”-metoden, hvor læserne inspireres gennem belysning af en række eksempler og teknikker.

Forfatteren er web designer eller – kunstner og ikke mindst tekstforfatter, hvilket klart kommer til udtryk gennem en meget frisk og fantasifuld sprogbrug.

Det er forfatterens tese, at en af udfordringerne i forbindelse med designing af web siderne er, at mange ønsker og forventer, at en web side skal være som et print, hvilket ikke er det rigtige udgangspunkt, eftersom web er det unikke kommunikations medium med sine egne iboende karakteristika. I bund og grund er det grafiske design på kommercielle webs triste og uengagerende af tre hovedårsager:

1. Der lægges for stor vægt på usability. Selv den perfekte usability vil ikke komme til sin ret, ifald siderne mangler en passende elegant design-stil.

2. ”One Size Fits All” – dere plankes (efterlignes) alt for meget – når en (type) bliver populær, kan den vel også bruges af andre? – hvilket er forkert.

3. For mange sider ligner tryksager, fordi virksomhederne er tryksags-fikserede.

Den store ensartethed og den manglende lidenskab i udformningen af siderne skal bekæmpes. Der skal appelleres til følelserne. Web er ikke en database – det er et kommunikationsmedium, og det er det, som forfatteren ønsker at demonstrere gennem lanceringen af eksempler på forskellige typer styles, der kan være til inspiration og være med til at bryde den monotoni, som i øvrigt teknisk velfungerende sider ofte er præget af.

Forfatteren opdeler web siderne i 10 kategorier/styles (her nævnes blot nogle):

Gothic organic style; Grid based icon style; Mondrian poster style; Pixelated punk rock style; Supertiny simcity style: htminimalism style etc.

Hver stil med 1) indledende karakteristika, 2) case studies (8-10 stk.) og 3) beskrivelse af den teknik, der er anvendt. Endvidere i nogle tilfælde typiske og potentielle anvendelsesmuligheder for de enkelte styles.
Beskrivelse af udvalgte styles:

Style
Kendetegn
Bemærkninger/Anvendelse

Gothic organic style
Organic shapes som byggesten (ikke geometrisk). Real world/life textures, shapes and images.
Sense engaging.
Branding or product enhancing, branding projects./Sports-, Tour-, Cruise sites = ”You are there”.
Entire screen.
Bred anvendelse.

Grid based icon style
Sammeblanding af Bauhaus design og samtidig optaget af kort og grafer. Afprøve grænser. Creative splash! Architectural blueprint og abstrakte geometriske figurer.
På grund af techno-blueprint veelgnet til produkter dere er ”engineered”: biler, cykler, sko, tøj etc.
Fx: Nike

Paper bag style
Tegneserieagtig, playful sloopy design. Loose ”anti-design”. Tilføjelse af personlighed og brud på monotonien uden at ofre usability. Rødder til 18-hundrede tallets print.
Sider til børn (Cartoon Network). Comunity Sites. Vintage produkter.
Fx: Levi’s Vintage

Mondrian poster style
Bold blocks of color to delineate sections. Elegant og klassisk look. Full screen designers: Fill it up – ikke med detaljer, men med farver. Ikke egnet til for megen tekst eller hierarki. Æstetisk minimalistisk på en ”storslået” måde.
Museer, arkitektvirksomheder, online fashion catalogs, Top restauranter, ressort, night clubs.
Moderne og smart ligeledes prestige automotive branding.
Fx: Bauhaus museet

Htminimalism style
Barn af HTML puristerne – usablity fans. Beaty from codes!
No nonsens. Effective communications clear and uncluttered. Large areaa of plain text
Nem læsning og hurtig download.
Kan anvendes bredt og kombineres med andre styles. Signalerer ”we mean business”.
E-commerce, dagblade, trade publications, instruktionssider og katalogsider med en stor databaseindhold.
Fx: Jakob Nielsen.


Det bemærkelsesværdige ved bogen er opdelingen i de nævnte kategorier eller styles (stilarter). En forsigtig fortolkning kunne måske lede til en introduktion af genre-begrebet på tværs af (forretningsmæssige) brancher, hvor det er designmæssige udformning, der rubricerer stilen. Man kan med føje diskutere, hvor mange stilarter, det er relevant at at operere med, og hvor fintmasket inddelingen bør foretages, hvilket må være situationsbestemt. Om end man kan præcis kan definere, hvilke af de nævnte styles, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte virksomheds markedsføring via web, kan man måske nemmere identificere hvilke styles, der ikke umiddelbart forekommer hensigtsmæssig. På denne måde vil udfaldsrummet for anvendelige styles til resp. opgave blive indsnævret. Mode, trend og ønsket om et stærk differentieret design i forhold til mulige konkurrenter (eller for at undgå plagiering) kan tvinge en aktør til at gå mod strømmen og dermed anvende en style-kombination, der er ganske forskellig fra det typiske og det forventelige.

Det er forfatterens mening, at sites skal være både useful i den tekniske dimension og smukke. Der må være tale om en syntese, ikke et enten - eller.