filosofisk æstetik - inledende afgrænsning

Æstetik

Vi søger en definition der er anvendelig for en analyse og vurdering af det visuelle udtryk i websites. Den skal kunne bruges som grundlag for en deskriptiv analyse og for at opstille nogle parametre for vurdering af websider/sites æstetiske kvalitet.

I vores forsøg på at udlede en anvendelig definition af begrebet tager vi udgangspunkt i tre artikler fra bogen Æstetisk Erfaring[1] af hhv. Søren Kjørup[2], Ole Thyssen og David Favrholdt.

Begrebet æstetik tilskrives filosoffen Baumgarten, der lancerer begrebet i sin afhandling om digtet.

For at forstå begrebet er man nødt til at forstå den erkendelsesteoretiske baggrund som det er tænkt ind i. Kjørup forklarer det ud fra Leibniz begreber om erkendelse (Kjørup 19-20). Leibniz arbejder med en rangordning af fem kategorier af begreber og dertil hørende erkendelse,

1. Dunkle begreber(uklare, vag fornemmelse, antydning)

2. Klare begreber (skelne, genkende),

3. Tydelige begreber (bevidsthed om kriterier for skelnen og evne til at påvise dem),

4. Fuldstændige begreber opnås gennem

a. symbolsk erkendelse ”opregning af kendetegn ved hjælp at sproget, brug af begreber osv.” (Kjørup s. 20)

b. ”Den anskuende erkendelse, hvor erkendelsens genstand gribes umiddelbart, helhed og detaljer under ét.” (ibid.) den højeste form. En slags umiddelbar begribelse, der når frem til samme erkendelse som ved hjælp af symbolsk erkendelse.

Den første er den mindst fuldkomne og laveste og den fjerde er den mest fuldkomne og højeste. Erkendelse og oplysning sker ifølge Leibniz ved at bevæge sig fra de lave begreber til de høje. Man må forstå ham sådan at de højere former for erkendelse hviler på de lavere[3].

Baumgarten definerer digtet som ”den fuldkomne sensitive tale”. Det betyder, at digtet er ”den form for tekst der bedst muligt udnytter dunkle og (især) klare forestillinger …” (Kjørup s. 23)

Det særligt poetiske bliver så (Kjørup s. 23):

· Brede skildringer af enkeltting med mange sideordnede kendetegn

· Konkrete eksempler

· Sammenligninger, troper (billedlige udtryk), metafor, synedoke (del/helhed=indeks)

· ”… skildringer der nok til en vis grad fremkalder ”forundring”, men som dog først og fremmest fremstår som ”livagtige” efterligninger af naturen …”

Dvs. mangfoldig og nuanceret beskrivelse, henvisninger til konkrete sansede oplevelser, billeder og tegn,

Det afgørende nye som Baumgarten gør, er at tildele disse sensitive forestillinger en positiv værdi og anerkende deres særlige erkendelses karakter. Han åbner dermed for en forståelse der giver mulighed for to sideordnede og væsensforskellige erkendeevner, der begge tager udgangspunkt i den dunkle erkendelse: den sensitive og den analytiske.

Hvor den analytiske erkendelse arbejder mod større og større intensiv begrebslig klarhed (konvergens), så går den sensitive erkendelse mod en stadig mere ekstensiv konkret klarhed via en målrettet ophobning af sideordnede bestemmelser (divergens) (Kjørup s. 24).

Det særligt karakteristiske ved det æstetiske bliver således en erkendelse ved en målrettet udfoldelse af et emne i det konkrete og sansede.

På baggrund af disse overvejelser kan vi så opstille nogle karakteristika ved Baumgartens sensitive erkendelse:

• Det sansede – anvendelse af virkemidler der i sig selv er sanselige eller som referer til sansning
• Det billedlige refererende – anvendelsen af billeder og tegn (semiotiske virkemidler)
• Det sammenstillende (inferens) - anvendelse af sammenligninger og ophobning af kendetegn
• Det mangetydige – anvendelse af dunkle og klare begreber, billeder, sammenligninger og ophobning af kendetegn

Hvilket betyder at det æstetiske udfolder en konkret og eller billedligt sanset mangfoldig forståelse.

---

[1] Thyssen, Ole (Red.) Æstetisk Erfaring – tradition, teori, aktualitet.

[2] Kjørup, Søren, Teorien om den fornemmende erkendelse, Om hvordan æstetikbegrebet blev til

[3] Kjørup s. 19: ”Men disse vage fornemmelser er netop vigtige, dels fordi de danner udgangspunkt for analyserne frem mod klare og tydelige begreber, og dels fordi det er her dette ”jeg ved ej hvad” befinder sig.” Citatet refererer til Descartes oprindelige skelnen mellem klare og tydelige begreber, som Leibniz bygger videre på, men vi forstår Kjørup således, at det også gælder for Leibniz begreber.